Vedtægter

VEDTÆGTER

 

§1.

Foreningen er oprettet den 5. november 1979.

 

§2.

Foreningens navn er Arden og Omegns Biavlerforening.

 

§3.

Foreningens formål er at virke som samlingspunkt for biavlere til gavn for biavlssagen.

 

Dette kan opnås:

  1. Ved møder, kurser og anden oplysende virksomhed for såvel biavlere som andre biavlsinteresserede.
  2. Ved at informerer og oplyse gennem digitale medier, herunder en hjemmeside på internettet.
  3. Ved at give muligheder for at optage biavlsinteresserede som lokalmedlemmer. disse medlemmer er ikke ansvarsforsikrede for den skade deres bier måtte forvolde på tredje person og modtager ikke landsforeningens medlemsblad.
  4. Ved at enhver biavlsinteresseret, der kan gå ind for foreningens formålsparagraf, kan ved at henvende sig til foreningen, optages som medlem.

 

§4.

Ordinær generalforsamling afholdes i slutning af september måned med følgende dagsorden:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af 2 stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg til bestyrelse
  7. Valg af suppleant til bestyrelsen, samt valg af revisor

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

 

§5.

Generalforsamlingen skal, for at være lovligt indvarslet, være annonceret, og udsendt skriftlig, enten som brev eller mail til samtlige medlemmer, senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. Der medsendes dagsorden med oplysning om, hvem der er på valg og om der ønskes genvalg. Derudover medsendes revideret regnskab samt indkomne skriftlige forslag.

 

§6.

Skriftlig forslag skal være formanden i hænde senest 1.september.

 

§7.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ikke er fuldtallig eller når bestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst en femtedel af medlemerne indgiver skriftlig begæring herom, med dagsorden til bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 1 måned efter begæringens fremkomst.

 

§8.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

Ved stemmelighed udsættes forslaget til næste generalforsamling. Såfremt et medlem ønsker skriftlig afstemning, skal afstemning foretages skriftlig.

 

§9.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde senest en uge efter generalforsamlingen med formand, næstformand,kasserer, sekretær og 1 bestyrelsesmedlem.

 

§10.

Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen. I lige år er 2, og i ulige år 3 medlemmer på valg.

Dernæst vælges en suppleant til bestyrelsen hvert år for en toårig periode, samt en revisor hvert år for en toårig periode.

 

§11.

Regnskabsperioden går fra den 1. september til den 31. august.

Kassereren er ansvarlig for foreningens midler.

Medlemskab i foreningen, følger regnskabsperioden, fra 1.september til 31. august

Bestyrelsen kan, når det ønskes, få en oversigt over foreningens midler og regnskab.

 

§12.

Foreningens midler forvaltes af bestyrelsen. Det er forbudt bestyrelsen at stifte gæld, hvorved foreningens medlemmer forpligtes.

 

 

§13.

Ændring af vedtægter kan ske efter skriftlig forslag, og kan på den ordinære generalforsamling vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer. Vedtægtsændringer skal altid fremgå af generalforsamlingens indvarsling.

Der kan aldrig bruges fuldmagt ved nogen afstemning.

 

 

§14.

Foreningens opløsning kan kun ske efter vedtagelse på en ordinær generalforsamling med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmers afgivne stemmer.

For at være gyldig skal det utvetydigt fremgå af indvarslingen, at man ønsker foreningen opløst.

 

§15.

Generalforsamlingen alene træffer beslutning om, hvortil foreningens midler skal anvendes.

 

 

Vedtægter

Vedtaget på generalforsamlingen den 29. september 2015